Fyns Hoved

Toppen af Kerteminde

Fyns Hoved

 

Find på kort

Fyns Hoved med overdrev, krumodder og kystskrænte ikke alene det nordligste punkt i Kerteminde, men på Fyn, ligger i Danmarks tørreste område., det såkaldte storebæltsklima. Mod en gennemsnitlig nedbør på 650mm om året i Danmark ligger Fyns Hoved på 450 mm.  90 ha er fredet, samt udpeget til habitats og fuglebeskyttelsesområde.

Det tørre klima indebærer, at her er en helt speciel plantevækst, som normalt kun ses på de østeuropæiske stepper: Hjorterod, tre-kløft alant og langklaset vikke.

Med et storladent landskab indenfor et begrænset område med krumodder, stejle klinter, tanger, strandenge, strandsøer og overdrev giver dette grobund for et rigt planteliv som engelskgræs, knold-ranunkel, jordbær-kløver, strandasters, strandkål og slangehoved.

Foruden strandtudsen, hvis kvækken kan høres i maj-juni, stor og lille vandsalamander, er det tørre klima også levested for hugormen og markfirbenet. Der er  flere sommerfuglearter som 6-plettet køllesværmer, dagpåfugleøje, lille ildfugl, okkergul randøje og på Jøvet også den sjældne okkergul pletvinge. Desuden findes der en del oliebiller.

Ved Horseklint har du i månederne marts, april og maj glimrende muligheder for at følge de store forårstræk af fugle, finker, mejser, duer og rovfugle,  der er på vej mod nord. Men det er ikke kun i forårsmånederne, at her er et spændende fugleliv. Her er  også talrige havfugle som ederfugl, gravand, toppet skallesluger og skarver og vadefugle som rødben, mudderklire og strandskade finder især deres føde i Fællesstrand.   

Er du heldig kommer havørnen også forbi.

Tornen og området mellem Tornen og Fyns Hoved er fuglereservat, og adgang forbudt 1. april til 15. juli.

I vandet omkring Fyns Hoved er der stor mulighed for at se både spættet sæl, og især marsvin. Er du mere interesseret i dette, så besøg Fjord & Bælt i Kerteminde.

I de nedstyrtede skrænter nordvest kan man foruden mange store sten også se lag fra hel 4 istider.

De lange kyststrækningers store udbud af fugle, fisk, muslinger og sæler har været et skatkammer af føde, og derfor har jægere igennem tiden været meget aktive i området ved Fyns Hoved.

Bosættelsen startede i den tidlige stenalder for mere end 10.000 år siden. Kystlinjen lå da længere ude end den gør i dag, og derfor er de første bopladser i dag dækket af vand. Et par hundrede meter nord for Mejlø gjorde man i 1987 et opsigtsvækkende fund. Her fandt dykkere en økseudhulet lindestamme på 4,2 x 0,5 meter. Båden er omkring 7200 år gammel, og dermed Danmarks næstældste skibsfund.  Båden smuldrede dog ved forsøg på at bjærge den. Ved samme lejlighed fandt man cirka 20 kærneøkser og en del flækkeredskaber.

Også vikingerne har været her. Her er fundet kulturlag, klinknagler og økser, samt en stor møntskat bestående af 65 angelsaksiske og 34 tyske sølvmønter og en ¼ arabisk dirhem. Vikingerne har ikke boet her, men brugt Fyns Hoved og dens naturlige havne som handelsplads.

Mere information kan hentes på Vikingemuseet i Ladby.

Det tørre og solrige klima har inspireret mange kunstnere, både Johannes Larsen og Fritz Syberg, hvoraf flere værker kan ses på Johannes Larsens Museet.

Fyns Hoved ligger i landsbyen Nordskovs ejerlav. Byens jorder og dermed Fyns Hoved hørte under Scheelenborg Gods. I 1200-tallet tilhørte godset Marsk Stig Andersen, der var kong Erik Klippings marsk .

Historien fortæller, at da Marsk Stig blev gjort fredløs, da holdt han til i Røverdalen.

Der er godt at fiske omkring Fyns Hoved: Torsk, havørred, multer og hornfisk – husk fisketegn.

Området indbyder også til badning, især ved Korshavn er der rigtig børnevenligt.

Det kan også anbefales at dykke. Man kan stadig se spor af stenalder-bopladserne.

Først når det sidste træ er fældet, den sidste flod forgiftet, den sidste fisk er fanget - så vil den hvide mand se - at penge ikke kan spises!

Visdom af Cree indianerne