Kerteminde

 

Tonny Jack Nielsen

Naturguide - med hang til god mad og vin!

Mød den uovertrufne natur i Kerteminde

Med sine godt 20.500 ha land spænder Kerteminde Kommune bredt over den varierede nordøstfynske natur – mellem fjord og bælt, over bakkede marker, store skove og idylliske landsbyer, fra Margueritruten i nord til motorvejen i syd ligger Kerteminde i et af Danmarks smukkeste naturområder.

Af seværdigheder er det først og fremmest Kertemindes enestående natur.

En natur som også har inspireret rigtige mange kunstnere. Lyset på Hindsholm giver associationer til lyset over Skagen.

Dette var en medvirkende årsag til, at kunstnerparret Alhed og Johannes Larsen i 1901-02 byggede dere hjem på Møllebakken i Kerteminde. Hermed skabte de ikke alene en malerisk ramme om familiens liv, men tillige et gæstfrit kunstnerisk mødested for malere, forfattere og billedhuggere.

Kerteminde husede på denne tid en hel koloni af kunstnere, der i dansk kunsthistorie gerne sammenfattes under betegnelsen "Fynbomalerne". Det var malere, der hyldede det enkle liv i samklang med natur og familie.

Hjemmet huser i dag kunstmuseet Johannes Larsens Museet.

Kerteminde er omgivet af vand. Odense Fjord, Kerteminde Fjord og Storebælt.

Så har man lyst til at se nærmere på havets magi, så var et besøg på Fjord og Bælt en oplagt mulighed. Her giver oplevelsen af unikke marsvin, legesyge sæler og spændende udstillinger et fascinerende indblik i livet under havets overflade.

Og så huser Kerteminde Danmarks eneste skibsgrav fra Vikingetiden.

Vikingemuseet i Ladby kan man opleve mange vikingetidsfund i udstillingsbygningen, hvor der fortælles historien om vikingetiden i området omkring Kerteminde.

Og selvfølgelig træde ind i selve gravhøjen til Ladbyskibet og se resterne af skibet.

Ellers er der rundt om i Kerteminde masser af spændende natur. Lige fra Strandenge, moser over skove til overdrev.

Siden her er koncentreret om nogle af de større naturområder, hvor der er fri adgang til.

Andre ligger på privat jord, hvor der selvfølgelig kun er adgang med ejers tilladelse.

Kerteminde er ikke beriget af megen skov. Men der er spændende skovområder fordelt jævnt over hele kommunen. De fleste er private, hvor der selvfølgelig er fri adgang, men med de regler der nu engang er i private skove. Men man er alle steder velkommen til at gå en fredfyldt tur i

skovens dybe stille ro. Er du i tvivl om hvad man må, når naturen betrædes?

Så tjek adgang til naturen her.

For mere information om Kerteminde - besøg:

 

Kerteminde Kommunes hjemmeside

 

Visitkerteminde

Bliv medlem af gruppen:

Kertmindes uovertrufne natur

Naturformidling i øjenhøjde

¤

For børn i alle aldre

Kerteminde er lig med oplevelser for alle sanser:

 

Vikinger

Delikatesser

Uovertruffen natur

Hyggelige landsbyer

Flotte Herregårde

Badeferie

Kunst & kultur

Hav og fjord

Vandre & Cykelferie

Naturferie

mv.

 

Registreret partner i: